Det er et kendt problem, at der ophobes fedtede aflejringer i udsugningskanalerne fra emfang over frituregryder og komfurer. Vi har ved de seneste 2 dokninger med M/F Samsø oplevet en forøget interesse omkring dette fra klassen. Hidtil har vi under dokophold fået renset kanalerne til klassens godkendelse – det har kostet kassen hver gang og resultatet af rengøringen af kanalerne er ofte kun middelmådig, til gengæld efterlades der altid et vældigt svineri efter arbejdet.

Om bord på Samsø, har vi formodentlig knækket koden til at opretholde fedtfri udsugningskanaler. Det er ikke noget vi selv har fundet på, men er blevet inspireret af forlystelsesindustrien. Løsningen er fundet i Tivoli, hvor alle emfang i restauranterne, er monteret udstyr som forhindrer fedtophobning i kanalerne.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, derfor tog Hans Henrik og undertegnede en tur i Tivoli sidste efterår for med selvsyn, at se på forholdende. Det vi fik set, var ganske overbevisende, så vi besluttede derfor, at indkøbe udstyr og lave en testinstallation på M/F Samsø. Installationen blev udført 19. november 2019 og er i sidste uge blevet kontrolleret. Efter ca. 6 måneders drift kan vi konstatere, at udsugningskanalen fra kabyssen er tør og stort set fedtfri.

Udstyret som i daglig tale omtales som Power Pack, er købt hos og installeret af Biotech, en lille virksomhed fra Nordjylland.

I kan se en video af Tivolis erfaringer her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=yyGj9J73YcI&feature=emb_logo

PT skriver 4 maskinmesterstuderende ombord på M/F Samsø bachelorprojekter omkring anvendelsen af Power Packs.

Læs mere om Biotech her:

https://biotech-i.dk/

Når vi en gang mødes til et fysisk Linjemøde på Samsø, er i velkomne til at stikke hovederne ind i udsugningskanalerne